Forside  /  Hjælp til kongresbud
Hjælp til kongresbud

Vind buddet, og lad os stå for resten

Sidder du i boardet i et nationalt, nordisk eller internationalt selskab, der skal byde på at være vært for næste kongres? Vi hjælper med at forberede et stærkt og realistisk bud og står for det praktiske, når I vinder.

Budfasen

Det gør vi, før I vinder

Et bud tager tid, som travle boardmedlemmer sjældent har. Vi laver forarbejdet, så I kan præsentere et stærkt og realistisk bud.

Et første møde

Vi gennemgår selskabets krav, budfristen og hvad boardet forventer at se.

Forslag til venues og tilbud

Vi finder venues og hoteller, der passer til størrelse og datoer, og indhenter tilbud, I kan sammenligne.

Et første budget

Et realistisk budget med registreringsgebyrer, sponsorpotentiale og udgifter, så boardet kan se, at kongressen hænger sammen økonomisk.

Budmateriale

Tekst, tal og praktisk information til buddet eller præsentationen for selskabet.

Samarbejde med convention bureau

Vi arbejder sammen med det lokale convention bureau, som ofte kan støtte buddet med materiale, besøg og kontakter.

Erfaring fra mange kongresser

Vi ved, hvad selskaberne kigger efter i et bud, fra venuekapacitet og hotelpriser til transport og socialt program.

Forløbet

Fra bud til endeligt regnskab

2 til 4 år før

Bud og beslutning

Vi hjælper med budget, forslag til venues og materiale. Selskabet beslutter, hvor kongressen skal holdes.

18 til 24 måneder før

Kontrakter og plan

Kontrakter med venue og hoteller, budget godkendt af boardet, tidsplan og hjemmeside.

12 måneder før

Hjemmeside og registrering

Hjemmesiden går i luften, registreringen åbner, og sponsorbrochuren sendes til industrien.

6 til 9 måneder før

Abstracts og sponsorer

Call for abstracts, koordinering af bedømmelse, sponsorkontrakter og standplan.

De sidste måneder

De sidste detaljer

Program, hoteller, navneskilte, tryk, forplejning, AV og personale falder på plads.

På stedet og bagefter

Kongres og opfølgning

Vores team afvikler kongressen. Bagefter: survey, rapport til boardet og endeligt regnskab.

Hvem gør hvad

I står for det faglige. Vi klarer resten.

I

  • Det faglige program og speakers
  • Beslutninger i den videnskabelige komité
  • Bedømmelse af abstracts
  • Kontakten til selskabet og medlemmerne

Van Hauen Conferences

  • Budget, kontrakter og likviditet
  • Venue, hoteller og socialt program
  • Hjemmeside, registrering og betaling
  • Abstract handling og kursusbeviser
  • Sponsorer og udstilling
  • Onsite, survey og endeligt regnskab
Spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan bliver PCO'en betalt?

Normalt gennem kongressens budget: et gebyr pr. registreret deltager, et administrationsgebyr pr. udstiller og et fast beløb til projektledelse. Kongressen finansieres af registreringer og sponsorater, så selskabet ikke skal lægge penge ud.

Kan I hjælpe, selvom vi har en stærk lokal komité?

Ja. Mange komitéer vil gerne beholde nogle opgaver selv. Vi tager de dele, I helst vil slippe for, fx registrering, betaling eller sponsorer.

Arbejder I kun i Danmark?

Nej. Vi afvikler nationale, nordiske og internationale kongresser. De seneste har været i København, Oslo, Bergen, Malmø og Helsinki, og blandt vores referencer er internationale kongresser som SIBOS, Goldschmidt og European Society for Vascular Surgery.

Hvor tidligt skal vi kontakte jer?

Så tidligt som muligt, gerne før budfristen. Populære venues er ofte booket to til tre år frem.

Kontakt

Lad os planlægge jeres næste konference

Fortæl os lidt om jeres kongres eller arrangement, så vender vi tilbage inden for én arbejdsdag.

Adresse

Van Hauen Conferences ApS
Amaliegade 36, 1256 København K, Denmark
CVR 40321543